Fag


2008

Fysikundervisning

Det bærende element i fysikundervisningen i steinerskolen er iagttagelsen af den fysiske verden omkring os. Det drejer sig virkelig om, at se sig omkring, virkelig at se detaljerne i noget, som hele tiden har været der, og som vi alle ofte lader blikket hvile på. Man kan sammenligne det med at gengive et landskab på et maleri; først når man går ind i den iagttagelsesproces, der skal til for at kunne male landskabet, så ser man rigtigt hvilke farver og former, der er i det. Faktisk er det et væsentligt overordnet element i fysikundervisningen at øve og skærpe sin iagttagelse.

 Billederne stammer fra fysikundervisningen i 8. klasse, hvor eleverne 2 og 2 skulle arbejde selvstændigt med et fysisk fænomen. Der blev bygget en lille vindmølle, hvori der indgik en cykeldynamo, funktionen af lommelygter, hårtørrere, gammeldags telefoner samt solceller blev undersøgt, en generator og dieselmotor blev bygget sammen og en varmluftballon kom op at flyve. Biografier om opfindere af glødelampen og telefonen blev fremlagt, og en elev byggede et Volta-batteri. Alle emner fra lærerplanen i fysik i 8. klasse.

Læs mere om de naturvidenskabelige fag i tidsskriftet ”Steinerskolen”, der udkommer i marts.