|
9. klasses Islands tur
Der
er tradition for at klasserne på skolen tager til Island i 9. klasse.
Her kan du se
billederne fra de tidligere år.
9. klasses Islandstur
2010
9. klasse tog i år igen til Island. En uge før
afrejse faldt vulkanen Ejafjellajøkull til ro, en vulkan der ellers
har hærget luftrummet over Europa i april måned. På Island var kun
nærområdet med bl.a. 15 bondegårde berørt. Vi besøgte området tæt på
vulkanen, da der netop var åbnet op igen for turister. En fantastisk
oplevelse at se hvordan landskabet var blevet "modelleret" af
vulkansk aske, lava og smeltevand. Vi besøgte igen i år varmekilder
hvor vi badede i timer og vi var ude og ride på islandske heste. Vi
klatrede også op til Islands højeste vandfald Glymur, der falder 200
meter. Og et besøg på Island må selvfølgelig også indeholde et besøg
i den Blå Lagune, hvor årets klassebillede er taget. Eleverne
benyttede sig flittigt af det specielle mineralholdige
kiselmudder til rensende ansigtsmasker, som det tydeligt fremgår af
klassebilledet. Efter 2½ times badning var vi alle meget rene og
afslappede. Tak for god behandling til Steinerskolen ved Reykjavik
og den vidunderlige mad vi fik med islandsk højlandslam, Gudjons
sauce, rødkål og rabarber/sveskesyltetøj - mummmmmmm.

9. klasses Islandstur
2009
For 4. år i
træk har skolens 9. klasse været på Island. Det blev til flere
smukke ture; en tur langs 27 vandfald mellem 2 gletschere, klatring
til en bjergtop og nedtur delvist rutschende på sneen, klatretur til
Islands højeste vandfald på 200 meter og gennem iskoldt vand, men
også badning i varme kilder og boblende mudder. Kort sagt en
fantastisk naturoplevelse, hvor kræfter og viljestyrke blev
afprøvet. Billederne nedenfor giver et lille indblik.
klassebillede
badning i varme kilder
krydsning af foss
vandring og klatring ved Islands højeste vandfald Glimur


9.
klasses tur til Island 2008
For 3.
år i træk har 9. klasses tur gået til Island. En storslået
naturoplevelse med hovedvægten lagt på geologi, som er emnet i
geografi-undervisningen i 9. klasse. Eleverne har bevæget sig rundt
i et ur-landskab af lava, boblende mudderhuller og dampskyer, som er
vanskeligt at beskrive, billederne fortæller kun delvist sandheden..
De fik
lommerne fulde af krystaller, som de gravede ud af bjergvæggen, de
gik på gletscher-isen, de så geysere springe 20 meter op i luften,
de oplevede det ene smukke vandfald efter det andet, og … så blev de
islandske heste afprøvet. En tur fyldt med kontraster fra goldt øde
landskab til frodige birkekrat, fra isnende vind til badning i varme
kilder midt ude i det barske landskab.


2007
9.
klasse var på Island den 29. maj til 4. juni i forbindelse med en geografi
/ geologi periode. De boede hos Steinerskolen i Reykjavik og blev guidet
af Gudjon og Stina, lærere på skolen. 9. klasse var ude og bade i
naturlige varme kilder, vandrede ved Islands største gletscher Vatnajökull,
og oplevede vandfald, det ene flottere end det andet og så gejserne
springe. Alt blev krydret at det omskiftelige vejr fra sol - dag og nat -
til storm med vindstød af orkanstyrke.


2006
9. klasse på
Islandstur





|